Første indflytning i nyt transportcenter i Taulov

Nyhed_OS indflytning_1024x355

Virksomheden Otto Schachner, producent af personligt værneudstyr, er netop flyttet ind i nyopført bygning i DMTC, Danmarks Multimodale Transport- og Logistikcenter i Taulov og har dermed placeret sig centralt i forhold til distribution i Danmark og de øvrige nordiske lande.

”Efter en veloverstået flytning, har vi nu indrettet vores nye kontorlokaler samt lager- og ekspeditionsfaciliteter”, udtaler Jan Lund, direktør for Otto Schachner. ”Vi har været med i hele projekteringsfasen og har haft stor indflydelse på indretningen af bygningen, og vi har nu mere end 4500 kvadratmeter domicil lige midt i Danmark og med adgang til alle former for transport. Vi er meget tilfredse med vores nye faciliteter”, siger Jan Lund.

Central beliggenhed tæt på alle transportformer

Med en beliggenhed hvor de to store motorveje E20 og E45 krydser hinanden, tæt på Fredericia Havn, kombiterminalen i Taulov og Billund Lufthavn tilbyder DMTC i Taulov en helt central beliggenhed til kunderne.

ADP udvikler DMTC og står for opførelse og udlejning af bygningerne. Koncept med ADP som bygherre og med langvarige lejemål betyder, at kunderne kan opnå en eftertragtet fleksibilitet. Beliggenheden betyder optimale logistiske muligheder, og vores dialog med potentielle virksomheder indikerer, at vi rammer et behov hos distributionsvirksomheder.

Især hurtig adgang til Fredericia Havn er vigtig i dialogen med potentielle kunder. Havnen giver som feederhavn adgang til oversøisk transport, og via enten motorvej eller bane kan leveringstider minimeres, og det har stor betydning for virksomhedernes endelige omkost-ningsberegning. Samtidig kan beliggenheden i motorvejskrydset E20 / E45 ikke være bedre i forhold til den indenlandske distribution.